Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Bygherre forklarer om skiltets placering

Der har givet kras kritik på Facebook, at Herlev Bymidte-skiltet på det nye erhvervstårn er placeret inden for søjlerne.

‘En ommer’, ‘Dumt’ og kunne man ikke have placeret Herlev Bymidte-skiltet uden på facaden? Det har affødt en hel del fortrinsvis negative kommentarer på Facebook-gruppen ‘Herlev, min by’, at bygherren NREP, der ejer og står bag Herlev Bymidte Center, har placeret et nyt stort skilt bag nogle søjler frem for foran på facaden af erhvervstårnet. Kritikken går nemlig på, at det er svært at tyde bogstaverne og se, hvad der egentlig står, hvis man befinder sig på Herlev Ringvej eller i krydset.

SE opslaget her.

Adspurgt forklarer NREP i en mail til Herlev Bladet, at placeringen er bevidst og har sine grunde.

Årsagen til placeringen

‘Årsagen til placeringen er, at vi i netop indgangen skal signalere mange forskellige formål. Der skal skiltes for Herlev Bymidte, men der skal også skiltes med Herlev Rådhus. Samtidig skal der skiltes for lejere i kontortårnet og håndteres adgang for både centerkunder, rådhuskunder, kontorkunder og adgangen til boliger. Vi har sammen med vores markedsføringsrådgiver og skiltefirmaet vurderet, at det giver mening at skiltet så tæt på indgangen til centeret, så man nemt kan tyde hvor man går hen for at komme i centeret,’ lyder forklaringen fra Rasmus Meyhoff, der er udviklingsdirektør i NREP.

Han påpeger desuden, at skiltningen ikke er endelig på ejendommen endnu, så måske det kommer til at give mere mening, når det hele er på plads, lyder budskabet.

ANDRE HISTORIER: Alle hjertestartere bør kunne bruges døgnet rundt

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!