
Opdateret: Herlevborgerne skal lørdag stadig koge vandet, oplyser HOFOR.
Efter torsdagens melding om, at op mod 20.000 herlevborgere ikke må drikke vandet i hanerne, fordi store dele af Herlevs drikkevand er inficeret med E.Coli-bakterier, kommer HOFOR fredag med en ny melding.
‘Resultatet af vandprøver taget torsdag betyder, at der fortsat er anbefaling om at koge vandet grundet forurening med E.Coli. De samme råd gælder,’ lyder det fra forsyningsselskabet.
HOFOR har tidligere meldt ud, at man mener, at forureningen kommer fra vandtårnet, som derfor er lukket ned. HOFOR tager dagligt prøver af vandet og offentliggør resultatet dagen efter senest klokken 13. Så følg med på hofor.dk i morgen lørdag.
Herlev Kommune har tidligere oplyst, at man følger HOFOR’s anbefalinger, hvorfor for eksempel badefaciliteter og svømmehaller stadig er lukket.
Gå til side med interaktivt kort

Der er lukket for kommentarer