Ung mand sigtet for databedrageri mod ældre kvinde
Københavns Vestegns Politi anholdt torsdag en 20-årig mand.
En ældre kvinde fra Herlev kan ånde lettet op.
Københavns Vestegns Politi har nemlig sigtet en 20-årig mand for databedrageri. Manden var i færd med at hæve penge på kvindens hævekort ved en automat i Brønshøj. Udover hævekortet havde han ifølge politiet også en del kontanter på sig.
Anholdelsen skete i går torsdag, da en patrulje kom forbi hæveautomaten og spottede manden. Det oplyser politiet på det sociale medie X.
ANDRE HISTORIER: Udsigt til stigende boligpriser i Herlev
Der er lukket for kommentarer