Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Kildegårdskolen: Årets musical havde et vigtigt budskab

En spændt gruppe af elever fra udskolingen på Kildegårdskolen gik i denne uge på scenen i medborgerhuset med deres musical om mennesker på flugt.

Lyset blev tændt, og med ét var publikum midt i fortællingen. På scenen lå en person, og ved siden af sad en pige på knæ. Der er lød en række skud. Panik bredte sig i pigens ansigt. En person kom løbende ind på scenen, og tog fat i hende.

»Kom. Vi må væk herfra,« blev der sagt i et bestemt toneleje, og sammen løb de to personer ud fra scenen. Lyset slukkede, og der blev gjort klar til næste scene.

Herlev Bladet var med, da en gruppe elever fra udskolingen på Kildegårdskolen optrådte med deres musical ‘Alis Farm’ på scenen i Herlev Medborgerhus den 6. oktober. Det var anden gang, at elverne gik på scenen ud af tre forestillinger i alt. Til denne forestilling var publikum 5. og 6. klasses elever fra Kildegårdskolen.

LÆS OGSÅ: Ny trafikal udfordring på Engløbet kan skabe livsfarlige situationer for skolebørnene

De to personer, der var de første på scenen, er musicalens hovedroller, Greta og Einstein. De tager publikum med på en fortælling om at være på flugt, da de mister deres mor på grund af borgerkrig. Derfor må de forlade den by, de er vokset op i for at finde et sted, hvor de kan være i fred og sikkerhed.

På deres flugt møder hovedpersonerne både mennesker, der på ingen måde vil hjælpe dem, og andre som er villige til at gøre alt for bringe dem i sikkerhed. Derfor har musicalen et budskab om fællesskab, sammenhold og om at hjælpe hinanden, når der er brug for det.

Musicalens to hovedpersoner, Greta og Einstein, tager publikum med på en fortælling om menensker på flugt, da de mister deres mor på grund af krig. Foto: Line Egebjerg Knudsen.

Et hit blandt eleverne

Musicalen ‘Alis Farm’ er skrevet af en gruppe lærere fra Kildegårdskolen, og eleverne fra udskolingen synger og spiller selv musikken.

En af de lærere, der har været med til at skrive manuskript og sange til årets musical, er Nihal Camille Keceli. Det var også hende, som præsenterede eleverne på scenen inden forestillingen den 6. oktober, og sagde pænt farvel til publikum efter sidste sang.

»Vi håber, at I kunne lide det. Vi har i hvert fald været rigtig spændte. Kunne I li’ det?« spurgte hun.

»Jaaaaaa,« svarede publikum højt i kor.

LÆS OGSÅ: Første udkast til det nye Bangs Torv er klar

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!