Herlev Bladet

Fagregister top ann 4
Realize brochure ann

Lokalt golftalent vinder en af verdens største U21-turneringer

Den tidligere Årets Sportsprofil, Amalie Leth-Nissen, vandt 2. påskedag sit andet store internationale stævne på bare en måned.

Efter 10 runders golf på seks dage slog 17-årige Amalie Leth-Nissen fra Herlev spanske Paula Martin Sampedro over 36 huller og kunne derfor 2. påskedag kalde sig for vinder af French International Lady Juniors Championship. En af en de allerstørste U21-turneringer i verden.

Det oplyser Dansk Golf Union i en pressemeddelelse.

Sejren kommer en måned efter, at Amalie Leth-Nissen vandt Junior Invitational på Sage Valley, som også er blandt verdens mest prestigefyldte amatørturneringer.

»Det betyder rigtig meget for mig. Jeg havde jo ikke rigtig vundet store, individuelle internationale sejre endnu,« siger Amalie Leth-Nissen i pressemeddelelsen.

I top 10

Sejren betyder formentlig, at Amalise Leth-Nissen, der sammen med søsteren Cecilie blev Årets Sportsprofil i Herlev i 2017, rykker op i top 10. Det vurderer Claus Mølholm, der er eliteansvarlig i Dansk Golf Union

»Amalie har været på vej et stykke tid med flere internationale top 10-placeringer inklusive en anden plads i den professionelle Terre Blanche Ladies Open,« siger han.

LÆS OGSÅ: Herlev Taekwondo stærkt repræsenteret ved VM

Amalie Leth-Nissen og søsteren skiftede fra Hjortespring Golfklub, hvor de har haft deres opvækst, til Smørum i 2021.

Meget at se frem til

Udover de nævnte sejre har Amalie Leth-Nissen også vundet EM-guld med pigelandsholdet og EM-bronze med damelandsholdet. For 14 dage siden blev hun nummer 12 på selveste Augusta National ved Augusta National Women’s Amateur.

Forude venter sommerens stærkest besatte amatørturneringer og formentlig også enkelte professionelle turneringer, men først skal hun koncentrere sig om sin gymnasieuddannelse og sin træning den næste måned

French International Lady Juniors Championship blev spillet på Golf de Saint Cloud i Paris.

Du er måske også interesseret i

Der er lukket for kommentarer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!