Stor medaljehøst til Herlev Løbe- og Atletikklub
Det blev til fire flotte bronzemedaljer og to sølvmedaljer til ungdomsatleterne i Herlev Løbe- og Atletikklub, da de i weekenden deltog i De Østdanske Mesterskaber.
Fire bronzemedaljer og to sølvmedalje blev medaljehøsten til ungdomsatleterne fra Herlev Løbe- og Atletikklub til De Østdanske Mesterskaber i Ballerup i weekenden.
Klubben oplyser, at Ida Rafaela Øhrgaard Laursen fik en bronzemedalje i kategorien pige 12 år på 600 meter. Dagen efter vandt hun også en flot sølvmedalje i 1000 meter.
Alice Peters vandt også to flotte bronzemedaljer – én i kategorien 60 meter og én i trespring. Endnu en bronzemedalje vandt Charmaine De Taxa i kuglestød i kategorien piger 17 år.
Klubbens anden sølvmedalje vandt Karen Leth-Sonne i stangspring i kategorien piger 15 år.
Ifølge Herlev Løbe- og Atletikklub vil de unge atleter nu koncentrere sig om de Danske Ungdomsmesterskaber, der afholdes i Skive til marts. Men inden da skal atleterne i kamp både i Helsingør og i Malmø.
Læs også: Færdselsuheld i ny rundkørsel
Der er lukket for kommentarer