Camilla springer ud i det: Derfor er selvindsigt vigtigt under træning

»Din puls steg til mere end 165 slag i minuttet i 10 minutter, hvilket er ud over din sædvanlige puls.«

Sådan lyder beskeden, jeg får på mit Apple Watch, mens jeg er i fuld gang med at lave øvelsen, ‘burpee box jump’, i Gladsaxe CrossFit, som ligger i Herlev. For syvende minut i træk har jeg først udført en burpee, dernæst hoppet op og ned fra en boks og gentaget øvelsen. Uafbrudt.

»Kom så, Camilla. Det går for langsomt,« råber Crossfit-instruktør Kristoffer Krogsgaard Simonsen, mens han står foran mig med krydsede arme.

For langsomt? Der er ikke nogen, der skal sige, at jeg gør noget for langsomt. Derfor sætter jeg med det samme tempoet op, men efter et par minutter indser jeg, at jeg nu skal holde tempoet. Mange minutter endnu.

»Det var flot, Camilla,« siger jeg knottent til mig selv, mens jeg oplever en stikkende følelse i mine lægge.

Med de mange dråber sved, der ligger rundt omkring, og den høje prusten, der tydeligt kan høres i hele holdsalen, er der ingen tvivl om, at alle lige nu er presset til det yderste. Og det kan også ses på min puls, der formår at ramme 172 slag i minuttet.

Stædig eller bestemt?

I starten af timen har jeg en klar forventning om, at det kommer til at blive hårdt, da alle kroppens store muskelgrupper aktiveres i CrossFit. For selvom jeg konditions- og styrkertræner meget i min fritid, plejer jeg ikke at træne kondition og styrke samtidig. Alligevel tænker jeg, at det nok ikke kommer til at blive så krævende for mig som for mange andre.

»Her har du to vægte på 10 og 12 kilo,« siger instruktør Kristoffer Krogsgaard Simonsen til mig, mens han lægger vægtene foran mig. »Så kan du lige prøve at se, om du kan klare det.«

Vi skal netop til at lave øvelsen, ‘the dumbbell snatch’. Det er en øvelse, hvor man går ned i en squat, hvorefter man løfter en vægt over hovedet med udstrakt arm skiftevis.

Vægte på 10 og 12 kilo? Laver du sjov, tænker jeg. Jeg er jo vant til at bære min egen vægt, når jeg er til polefitness, så 10 og 12 kilo er jo tingenting.

Selvom det bare er tanker, der går igennem mit hoved, har jeg alligevel på fornemmelsen, at jeg tænker højt. For uden at sige et ord til Kristoffer Krogsgaard Simonsen kommer han over til mig med yderligere to vægte på 15 og 20 kilo. Han har sikkert kunnet aflæse det på mit ansigtsudtryk.

Først er det intet problem for mig at løfte de tunge vægte, men efter at have udført øvelsen over længere tid er jeg ikke i tvivl om, at han kan se på mig, at det ikke er så nemt for mig at løfte vægtene skiftevis, som jeg havde regnet med.

»Nå, så var det åbenbart ikke så nemt alligevel, Camilla?« siger han kækt, mens han rækker mig vægten på 12 kilo.

Tja, det må jeg så blankt indrømme, at det ikke er, men netop dér har jeg for meget stolthed til at sige det højt. Og heldigvis bliver jeg også presset med vægten på 12 kilo.

Vigtigt med selvindsigt

Undervejs er der nogle øvelser, jeg er ret sikker på, jeg nemt kan lave, og derfor springer jeg også bare ud i det. Men da jeg i første omgang skal hoppe op på boksen i forbindelse med øvelsen, burpee box jump, falder jeg med det samme bagover og slår min lænd.

Af ren irritation vælger jeg at se bort fra slaget og hopper endnu en gang op på boksen, hvorefter jeg igen falder ned og lander på min lænd.

Og selvom det virker dumt, er det langt fra første gang, at jeg ikke lytter til min krop. Det kan allerede ses ved, at jeg med det samme afviser at løfte vægte på 10 og 12 kilo, selvom jeg ikke ved, om jeg overhovedet kan lave øvelsen med vægte på 15 og 20 kilo.

Jeg har netop ikke villet indse, at jeg ikke kan udføre al sport lige godt. Og selvom det kan lyde ret kliche-agtigt, er det vigtigt, at jeg lærer mig selv, at jeg altså ikke bare kan mestre en ny sportsgren i første hug.

Derfor bliver jeg under CrossFit-timen også mindet om, at det er vigtigt at have selvindsigt, når man presser sin krop til det yderste. For det er til ingen gavn, at jeg presser min krop mere, end jeg bør – uanset hvor meget jeg brænder for træningen.

Se flere billeder fra CrossFit-timen øverst i artiklen.

Hvad handler serien om?

I serien, ‘Camilla springer ud i det’, besøger Herlev Bladets journalist, Camilla, en række sportsforeninger i Herlev, hvor hun kaster sig ud i en række sportsgrene eller stilarter.

Hvem er Camilla?

• Er 24 år gammel.
• Er journalistpraktikant på Herlev Bladet.
• Studerer journalistik på Roskilde Universitet.
• Går til dans, polefitness og løbetræner.

Læs de øvrige afsnit her:

• Camilla springer ud i det: Vivis Dans
• Camilla springer ud i det: Wing Chun Herlev