For første gang har jeg prøvet 'showdance' hos Vivis Dans. Fotos: Claus Birch.

Camilla springer ud i det: Handler om at give slip på selvkontrollen

I sportsverdenen kræver det ofte, at man giver slip på selvkontrollen, og det synes jeg kan være udfordrende, hvis jeg ikke helt ved, hvordan jeg skal starte. For at tage den udfordring op springer jeg denne gang i serien ud i en dansestilart, som jeg aldrig har prøvet før: Nemlig showdance.

Af Camilla Bidstrup Møller d. fredag d. 28. juli 2023 15:13

»Husk nu at strække venstre arm. Eller er det højre arm? Fokusér, Camilla!«

Sådan siger jeg flere gange til mig selv, mens jeg er til dansetime hos Vivi Siggard. Jeg står oppe foran, selvom jeg er den eneste til dansetimen, der ikke har prøvet showdance før.

»Kom herop foran, Camilla. Der er ingen grund til at stå nede bagi,« var nemlig noget af det første, danseinstruktør Vivi Siggard sagde til mig, inden vi gik i gang.

Under dansetimen er der flere gange, hvor jeg ikke får løftet de samme arme som de andre eller drejer den samme vej rundt.

Selvom jeg har gået til dans i flere år, har jeg prøvet de fleste dansestilarter – men ikke showdance. Men det skal ikke holde mig tilbage for at stå foran. Også selvom jeg godt ved, at timen kommer til at blive sværere for mig end for flere af de andre.

LÆS OGSÅ: Send dit bud ind: Hvem skal være Årets Herlevit 2023?

Sluk for tankerne

Beatet sætter takten, mens mine hofter følger efter, og jeg prøver at give slip på selvkontrollen. Det har jeg i hvert fald altid lært, at jeg skal gøre til dans.

Alligevel stopper jeg op flere gange for at se på Vivi Siggards trin. Om jeg skal løfte højre eller venstre arm, eller om jeg skal dreje den ene eller anden vej.

»Så tager I højre ben frem, strækker venstre arm ud efterfulgt af to piruetter. Og nu samme rutine i dobbelt tempo,« siger Vivi Siggard.

Selvom dans altid gør mig glad, frustrerer det mig en gang imellem under dansetimen, at jeg ikke bare kan ‘slukke’ for tankerne og nyde musikken. Ligesom jeg normalt kan til dans. Men dér kan jeg også koreografierne i søvne.

Selvom jeg ikke altid er synkron med de andre, kan jeg stadig grine af mig selv, når det ikke helt går som håbet.

»A’ hva?« tænker jeg bare, mens jeg tager mig på hovedet og smiler. »Vil du ikke lige vise de sidste par trin igen?« spørger jeg.

Under dansetimen er det nok mig, der oftest spørger. Men jeg kan alligevel godt fornemme på nogle af de andre, at det ikke kun er mig, der har brug for at få gentaget trinene. De ser i hvert fald lige så fokuserede ud, som jeg gør.

Og så vil jeg hellere spørge én gang for meget end én gang for lidt, så jeg er helt sikker på trinene. Også selvom det kan føles flovt. Og så har jeg heldigvis intet problem med at grine lidt af mig selv, når jeg ikke altid er synkron med de andre.

Danseglæden kommer først

Da showdance-timen er slut, er der flere kvinder, der står og tørrer sved af panden. Men hos mig er det mere mit hoved end min krop, der har været på arbejde.

»Hvordan synes du, at timen var, Camilla?« spørger Vivi Siggard. »Jeg synes, du gjorde det meget godt.«

»Det var rigtig sjovt at prøve noget anderledes. Men jeg blev i hvert fald udfordret mere mentalt, end jeg normalt bliver til dans,« svarer jeg efterfulgt af et grin.

Under dansetimen er der flere gange, hvor vi alle ikke er lige synkrone.

LÆS OGSÅ: Flere herlevborgere har valgt at passe deres barn hjemme end forventet

Klar på en udfordring

Hvorfor vælger jeg overhovedet at kaste mig ud i showdance? De sidste par år har jeg set på mine dansehold, at der er mange på én gang, der er faldet fra. Ofte fordi de føler sig flove over, at de skiller sig ud fra mængden, når de ikke kan koreografien.

Og ja, jeg kan også blive frustreret, når jeg ikke kan koreografien. Da jeg så går fra danseskolen, spørger jeg mig selv: »Hvad har jeg fået ud af at prøve en stilart, jeg ikke har prøvet før?«

Da jeg ikke har prøvet koreografien før, er jeg fuldt koncenteret under hele dansetimen.

Da synes jeg, at svaret er klokkeklart: Jeg kunne sagtens have valgt at deltage i en dansetime med en stilart, jeg har prøvet masser af gange. Og jeg er heller ikke i tvivl om, at der sagtens kunne have været plads til forbedringer.

Men for mig er det vigtigt at huske, at så længe jeg giver mig, alt hvad jeg har, handler det bare om at springe ud i det. Og så er der ingen tvivl om, at dans altid gør mig glad – uanset om jeg kan koreografien eller ej.

Hvad handler serien om?

I serien, ‘Camilla springer ud i det’, besøger Herlev Bladets journalist, Camilla, en række sportsforeninger i Herlev, hvor hun kaster sig ud i en række sportsgrene eller stilarter.

Hvem er Camilla?